Uret er stillet om. Nu er det mørkt, når man går hjem, og det bliver det til langt ind i det nye år.
Jeg har før svaret kort på, om vi bliver ved med at gå udenfor. Svaret er ja. Men det korte svar lader et spørgsmål stå åbent, som er mere interessant: hvad er det så for et andet arbejde?
Folk kommer med noget andet i november
Det, der fylder nu, er sjældent en enkelt hændelse. Det er en lang ende.
Et efterår, der har været for travlt. En vinter, der skal overstås, inden den er begyndt. En morgen, der er blevet gradvist sværere at komme ud af, uden at der er sket noget bestemt. Nogle har en uro, der kommer igen på samme tid hvert år, og som de har holdt op med at regne for andet end deres eget humør.
Der er forskel på at lægge mærke til, at november plejer at være svær, og at blive overrasket af det hvert år. Ved man det, kan man lægge vinteren efter det — vælge, hvad der skal fylde, og hvad der ikke skal. Bliver man overrasket, læser man det tit som et tegn på, at der er noget i vejen med en.
Det er dét, vi arbejder med. Ikke ved at lave om på årstiden, men ved at se på, hvad den gør, og hvad man selv gør med den.
Formen laves om, og det er ikke en nødløsning
Rammen skal passe til vejret, ellers kommer man ingen vegne.
Ruten lægges tættere på udgangspunktet. Ikke for at spare tid, men fordi man skal kunne vende om uden at det bliver en beslutning. Det betyder også, at vi kan bruge de samme par hundrede meter flere gange i stedet for at skulle nå noget.
Vi bliver i bevægelse mere og står stille mindre. Står man længe i blæst og mærker efter, bliver kulden selve oplevelsen, og så har øvelsen skiftet emne uden at nogen bad om det.
Så om vinteren går det to veje. Enten bærer bevægelsen hovedparten af arbejdet, og vi holder os gående. Eller vi aftaler et sted på forhånd, hvor der er mulighed for bål — en bålhytte eller en naturgrund. Så er der et varmt midtpunkt at vende tilbage til, og så kan vi godt stå stille, også længe. Hvad vi gør, aftaler vi, når vi finder tid, og det kommer an på vejret og på, hvad du står med.
Og én ting bliver faktisk nemmere: man kan være et sted i halvanden time uden at møde et menneske. Det er sjældent muligt i juli, og det gør en forskel for, hvad man kan høre efter i sig selv.
Hvis vejret bliver umuligt
Ved storm eller isslag flytter vi ind i klinikken på Lumbyvej 11B eller rykker tiden. Klinikken er ikke en reserveplan — det er et af stederne, jeg arbejder.
Tøj efter vejret, og sko man kan gå i. Jeg har termokande med.
Hvor du begynder
Naturterapi foregår i skovene og ved kysterne omkring Odense og på Fyn. Sådan arbejder jeg med det.
Er det efterårets belastning, der er grunden til, at du læser med, så er siden om stress stedet at begynde.
Vi starter altid med en kort telefonsamtale, som ikke koster noget. Den kan du få her.