Stress og overbelastning

Ja. Stress og overbelastning er noget af det, folk oftest kommer med, og det er noget, jeg arbejder med til daglig.

Hvad det kan være

Stress er ikke en sygdom. Sundhedsstyrelsen beskriver det som en tilstand — kroppens reaktion på at der er for meget for længe. Det er en helt almindelig reaktion, og den er ikke et tegn på, at du er skrøbelig.

Problemet opstår, når tilstanden ikke går væk igen. Langvarig stress er ifølge Sundhedsstyrelsen forbundet med øget risiko for blandt andet forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom og depression. Det er derfor, det er værd at tage alvorligt, også selvom man godt kan få dagene til at hænge sammen endnu.

De fleste beskriver en blanding af noget kropsligt og noget i hovedet: søvnen bliver dårlig, lunten bliver kort, man glemmer aftaler, maven larmer, og man kan ikke rigtig falde ned, selv når der er fri.

Hvornår er det tid at gøre noget

Der findes ikke en grænse, man officielt overskrider. Men to ting er værd at holde øje med.

Fysiske symptomer hører til hos lægen først. Hjertebanken, trykken for brystet, svimmelhed, vedvarende mavebesvær. Sundhedsstyrelsen anbefaler lægekontakt ved den slags — ikke fordi det nødvendigvis er alvorligt, men fordi de samme symptomer kan have andre årsager end stress. Det skal udelukkes af en, der kan det.

Og så er der det, man selv ved. At det har varet længere, end man vil være ved. At man har prøvet at skrue ned uden at det lykkedes. At folk omkring en er begyndt at sige noget.

Hvordan jeg arbejder med det

Psykoterapi er rammen. Samtaler med et formål — ikke råd, og ikke en teknik der bliver lagt ned over dig.

Vi begynder som regel med at få overblik over, hvad der egentlig fylder. Ikke for at lave en liste, men fordi stress har det med at blive én stor udifferentieret masse, hvor alt vejer lige meget. Når det bliver skilt ad, bliver noget af det til gengæld til noget, man kan gøre noget ved.

Derfra afhænger det af dig. Nogle har mest brug for at tale. Andre er mest hjulpet af at arbejde med det kropslige, fordi tankerne alligevel ikke er til at komme igennem lige nu. Sådan foregår psykoterapi.

Når kroppen er en lettere indgang

Stress mærkes i kroppen, og for en del mennesker er kroppen et lettere sted at begynde end sproget. Vi arbejder med vejrtrækningen — særligt udåndingen og hvor lang den får lov at være — med noget konkret at lægge opmærksomheden på, og med tempoet i, hvor hurtigt du skifter fra det ene til det andet.

Det er øvelser, man træner, ikke en behandling man modtager. Du får noget med hjem, som ikke kræver udstyr. Mere om arbejdet med nervesystemet.

Udenfor, hvis du vil

Vi kan lave det samme arbejde udendørs. To forskellige ting kan være på spil, og det er værd at kende forskellen:

Psykoterapi i naturen er almindelig psykoterapi, der foregår udenfor. Rammen er den samme, samtalen er den samme — vi går bare imens. Mange oplever, at det er lettere at sige noget svært, når man ikke sidder over for hinanden.

Naturterapi er noget andet. En selvstændig arbejdsform, hvor landskabet, bevægelsen og sanserne indgår aktivt i arbejdet — ikke en samtale, der er flyttet udenfor. Den har sin egen fremgangsmåde og sin egen side.

Hvad der passer bedst, aftaler vi. Det er ikke et valg, du skal have truffet, før du skriver.

Det her er ikke

Det er ikke behandling af en sygdom, og det er ikke et alternativ til lægehjælp. Jeg stiller ikke diagnoser, jeg sygemelder ikke, og jeg kan ikke sige på forhånd, hvad du får ud af det. Er du i tvivl om, hvad der fylder, så tal med din læge — og du er velkommen til at gøre begge dele.