Kristian GG

Når kroppen går i alarm – udfordres fagligheden

Mindre stress. Færre konflikter. Mere stabil drift.

Book gratis samtale

Jeg hører ofte:

"Tag det roligt", "få ro på dine nerver" eller "træk vejret dybt."

Men hvad gør du, når kroppen ikke kan – og ingen har vist dig hvordan?

Forløbet er målrettet medarbejdere i sociale indsatser, hvor arbejdet foregår i relationelle og ofte uforudsigelige situationer med høj følelsesmæssig belastning og krav om konstant nærvær.

Her er selvregulering ikke en “blød kompetence” – det er en faglig nødvendighed.

Forløbet tager afsæt i spændingsfeltet mellem det, vi ved, vi bør gøre – og det, vi reelt er i stand til, når nervesystemet er aktiveret.

Der arbejdes med medarbejderens eget nervesystem som udgangspunkt. Gennem konkrete, kropslige metoder får deltagerne en direkte erfaring med, hvordan stress påvirker tænkning, følelser og handling – og hvordan tilstanden kan reguleres i praksis.

Deltagerne lærer ikke bare at skulle falde til ro – men hvordan ro faktisk skabes i kroppen, også når presset er højt.

Der arbejdes med at identificere egne stresssignaler og handle tidligt i belastningskurven, så reaktioner ikke eskalerer unødigt.

Selvregulering kobles direkte til den faglige praksis.

Når medarbejderen ved, hvordan regulering konkret udføres – og ikke blot bliver bedt om at “tage sig sammen” – skabes der ro, stabilitet og bedre beslutninger i pressede situationer. Det styrker både trivsel, relationer og den faglige kvalitet i indsatsen.

Dette forløb har fokus på

  • Forebyggelse af stress og udmattelse gennem konkret regulering
  • Reduktion af belastning i en kompleks og krævende hverdag
  • Udvikling af reel handlekompetence i pressede situationer
  • Styrkelse af ro, overblik og stabilitet i praksis

Vigtige elementer i forløbet

Forståelse af kroppens stressrespons

Hvordan nervesystemet reagerer – og hvorfor det ikke er viljestyret alene

Regulering gennem åndedræt og kropslig forankring

Konkrete teknikker, der virker – også når kroppen er aktiveret

Selvregulering før, under og efter belastning

Praktiske strategier til hele belastningsforløbet

Integration i praksis

Metoder der kan anvendes direkte i arbejdet – uden ekstra tid eller rammeskift

Forløbsformater

Kort format

Regulering, relation og stressforebyggelse

2–7 timers varighed. Kan afholdes som oplæg eller workshop. Afholdes hos jer eller i naturen.

Heldagsforløb – Introduktion

Introduktion til regulering og stressforebyggelse

Kombination af teori og praksis. Enkelte redskaber til hverdagen. Implementeringsøvelse til egen praksis.

Heldagsforløb – Fordybelse

Fordybelse i regulering og stressforebyggelse

Kombination af teori og praksis. Konkrete redskaber til hverdagen. Fokus gennem jeres egne cases. Fokus på implementering i egen praksis.

Om Kristian GG – Kurser og Workshops

Praksisnær undervisning i regulering, relation og stressforebyggelse

Kristian G. G. Dansted arbejder i krydsfeltet mellem psykoterapi og socialpædagogisk praksis med særligt fokus på regulering af nervesystemet i højbelastede miljøer.

Med afsæt i både klinisk erfaring og arbejde i sociale indsatser tilbyder Kristian GG kurser og workshops, der tager udgangspunkt i den virkelighed, medarbejdere står i til daglig – hvor kravene til nærvær, relationsarbejde og faglig dømmekraft ofte er høje, og belastningen kan være betydelig.

Undervisningen er praksisnær, konkret og direkte anvendelig – med fokus på det, der virker i situationer, hvor presset er højt, og hvor medarbejderen skal kunne bevare ro, overblik og handlekompetence.

Der arbejdes med at omsætte viden om nervesystemet til konkret praksis, så deltagerne ikke blot forstår deres reaktioner – men også lærer, hvordan de aktivt kan regulere sig selv i mødet med borgere, kolleger og komplekse situationer.

Forløbene tager udgangspunkt i en enkel tilgang: Regulering er en forudsætning for stabilitet, og stabilitet er en forudsætning for kvalitet i relationen.

Hvorfor Det Betyder Noget

Medarbejdere i sociale indsatser arbejder under høje følelsesmæssige krav og belastning. Forskning i psykisk arbejdsmiljø viser, at manglende håndtering af belastning kan føre til:

  • Stress og udmattelse
  • Omsorgstræthed
  • Nedsat trivsel og arbejdsevne
  • Øget risiko for konfliktoptrapning

Tidlig indsats med fokus på regulering er en central faktor i forebyggelse og fastholdelse af trivsel i arbejdet.

Det siger andre

"Tak til Kristian GG, Kursus og Workshop, for nogle fantastiske breathworkshops på Danish Vanlife Festival. Begge sessions var velbesøgte og med forespørgsel om flere. Kristian er både super nærværende i sit arbejde og er kompetent og lun i sin tilgang til at arbejde med kroppen. Vi glæder os til at have Kristian tilbage næste år. Hvis jeres forening eller firma skal have en alternativ oplevelse eller dygtig breathwork-formidler, kan jeg varmt anbefale Kristian."

— Christian, Danish Vanlife Festival

"Jeg siger jo, at jeg har oplevet et mirakel. For jeg har været selvmordstruende, siden jeg var omkring 17 år – det er i hvert fald det, jeg kan huske. Det er jeg ikke mere. Og det er i sig selv et mirakel, synes jeg. Jeg glæder mig til livet nu. Jeg har lyst til livet, og jeg synes, det er pragtfuldt at komme ud."

— Christiane

Interesseret i et samarbejde?

Kontakt mig for en uforpligtende snak om forløb og mulige aftaleformer.

Book gratis samtale